Sydamerika

Star InactiveStar InactiveStar InactiveStar InactiveStar Inactive
 

Ruten var Silkeborg - Kastrup - Madrid - Buenos Aires, Argentina - Mendoza, Argentina - Santiago, Chile - Rio de Janeiro, Brasilien - Madrid - Kastrup - Silkeborg.

Opdateret 06.03.2012

Dag 1

Billeder

Guiden på turen var Mogens fra Lorensens Vinforsyning i Ebeltoft.

Turen startede en frostkold vintermorgen i bus fra Silkeborg til Kastrup, heldigvis med en kop varm kaffe og et rundstykke.

Efter en vellykket bustur fik vi hurtigt tjekketind og fundet lidt mad og en øl.  Planmæssigt steg vi til vejrs med Iberia Airlines, i et meget varmt fly med meget lidt plads, heldigvis gik turen til Madrid hurtig.

Madrid lufthavn er ganske ny og meget stor, med masser af plads. Vi tog toget fra den ene ende til den anden. Snart var vi klar i afgangshallen. Her var enormt meget plads, til gengæld kneb detvoldsom med at finde lidt mad.Lufthavnen var næsten gået til ro kl. 19. Lidt tapas og sandwich var det eneste vi fandt, men vi fik da et par glas vin.

 

 Mogens

Afgang

 

Kirkegaard

Tango

Bigbeef

Dag 2

Billeder

Dagen startede tidligt, vi tog med flyet fra Madrid til Buenos Aires kl. 01:05, starten på en 12 timer lang flyvetur.Tiden blev stillet 4 timer tilbage og vi fik en god lang nats søvn, dog afbrudt af en del turbulens. flyturen foregik i en Airbus 340-600, med plads til knap 400 passagerer. De sidste km ind til Buenos Aires var krydret af en film gengivet af et kamera placeret øverst på flyets haleroer. Ganske interessant at følge indflyvningen og landingen.Efter bageudleveringen gik turen med bus ind til hotellet. Den korte vej fra ankomsthal tl bus var en varm oplevelse, pludselig var vi fri af aircondtions' kølige brise og blev ramt af virkelighedens 35 grader, og så i en god dansk vinterbeklædning. Trøjer og jakker, ja sågar bukser blev hurtigt taget af.I lufthavnen mødte vi vor lokale, dansktalende, guide Juan Raminez, født og opvokset i Uruguay, med et ophold, i sine unge dage, på Syddansk Universitet. Mojn. Han følger os rundt på hele turen. efter en kort tur ankom vi til vort hotel, Amerian. Der er fri internet, så kan vi hurtigt få nogle billeder upload.Efter en hurtig indkvartering var der byrundtur i bus. Vi kørte rundt til forskellige seværdigheder, bl.a. kørte vi på verdens bredeste Boulevard, avenue 9 de julio, med op til 9 vognbaner i hver retning.Vi var forbi en rustfri skulptur som var ret imponerende. Vi var også på kirkegårdsbesøg, nen meget besynderlig kirkegård, udelukkende bestående af små huse. Vi var forbi og så Eva Perons gravsted. Et af de mere farverige indslag var de fattige havnekvartere med de mange farvede huse og masser af tangodans. Lidt af et slumkvarter, hvor vi kun besøgte den turistprægede del. Et kvarter vi ikke vill føle os trygge efter mørkets frembrud.Vi fik et godt indtryk af byen med dets mange åbne pladser og parker, og forskelligartede kvarterer.Vi nåede også lige en flaske rose på en fortovscafe, den eneste flaske rose de havde på den cafe.

Efter sightseeing tog vi et hurtigt bad på hotellet og så ud til et af turens store højdepunkter, første fælles måltid i Argentina, med deres populære megastore bøffer. Og vi blev ikke skuffede. 3 forretter beståede af Escadillos, løgbrød og kømpe oksemedister, og så til det helt store, en 600 g megabøf med lidt salat og pommes til. Sikke en bøf, perfekt s tegn og mør som smør, det tegner godt for resten af turen. Vores guide Juan havde lavet en rigtig god aftale med restauranten, drikkevarer ad libitum for 20 pesos pr. person, god 30 kr. Såvel hvidvin som rødvin var ganske gode, omend noget af rødvinen var voldsom kold og andet voldsom varmt, men det skyldtes nok at vi var ved at tørlægge dem . Ingen tvivl om at de bittert har fortrudt det med ad libitum, de havde tydeligvis ikke tidligere haft besøg af Jyske Vinklub. Nogle fik dessert, andre var for mætte af bøffen, ja nogle levnede store dele af den lækre bøf.

Efter alt dette var der ro hele natten. 

Dag 3

Billeder

Op af formiddagen mødtes vi alle og gik på byvandring med Juan.

 Breadbicycle
4buenos 

Dag 4

Billeder

 

Dagen stod også på byvandring for dem som havde kyst, og indkøb og afslapningen for de øvrige. Frokosten blev indtaget på forskelle restauranter og cafeer rundt om i centrum.Buenos Aires er kendt for sine lædervarer, og der var da også rigeligt af lædervareforretninger.De handlende i byen var glade, for de mange danskere købte godt ind, især af lædervarer, som er flotte (nogle meget specielle) og billige. Vi fandt et rigtigt godt sted lige overfor hotellet, med en god pris og fremragende betjening.Om aftenen var der fælles spisning på en stor restaurant,men kvalitetn kunne ikke leve op til aftenen før, nogle havde en god madoplevelse andre ikke.Herefter var der fælles gåtur, et par km til tango, men ak, nu var det begyndt at tordne og regne, temperaturen faldt dog ikke meget af den grund.Nogle var så heldige at købe en paraply, men den hjalp nu ikke så meget. Vi gik drivvåde vejen til tango, hvor vi krøb ind under baldakiner når vi skulle stoppe for rødt, en oplevelse af de mindre sjove, men vi frøs ikke.Dagen sluttede af med besøget i en tangoklub, hvor mænd og kvinder mødtes til en meget intens tangodans, hvor hovederne var tæt sammen, øjnene lukkede og de hengav sig dybt i dansen. Dansen er en hobby som de dyrker med ligesindede. Mænd og kvinder i alle aldre sidder på rad og række, og ved øjenkontakt springer de op, veksler et par ord og hengiver sig i dansen.Da vi efter hjemkomsten til hotellet, med taxa, erfarer at en deltager var blevet bestjålet fra rygsækken, på den regnfulde vej til tango, faldt humøret en smule.De fleste gik hurtigt i seng.

Dag 5

Billeder

 

I dag stod vi op kl. 04:00, for at nå til lufthavnen. Ærgerligt for flyet til Mendoza var forsinket fra 7:30 til 8:30, men det er jo så hyggeligt i en lufthavn. Fin, men noget turbulent flyvetur i Airbus 320.Fra lufthavnen tog vi med bus til hotellet, afleverede en syg passager fra vort selskab og tog på rundtur i byen.Det første vi besøgte var en stor park, som om byen ikke var grøn nok. Enhver gade var beplantet med store træer i hver side, et hyggelig fænomen, som fik denne storby, med omkring 1 mio. indbyggere,til at ligne en dansk provinsby, hvis vi lige ser bort fra de mange høje hoteller. Byen dækker over et meget stort areal ved foden af Andesbjergene.Efter en frokost i gågaden kørte vi til vort hotel. Da vi nåede frem til hotellet fik vi en overraskelse, og hvilken overraskelse, et super moderne og nyt 5-stjernet hotel ventede os. Men vi faldt snart ned igen, indtjekningen varede en evighed, heller ikke i Mendoza arbejder der effektivt. Glæden kom dog tilbage da panoramaværelser mod Andesbjergene, så store som et mindre dansk parcelhus, senge på 3 meter i bredden og en kæmpedybe så tung som en halv palle vin, blev indtaget. Dette var virkelig luxus i topklasse. Da indkvarteringen var overstået gik alle på jagt efter en restaurant, og der var rigtig mange af dem, de fleste meget turistprægede, dog var det kun et fåtal af tjeneren der kunne tale engelsk, så der blev bestilt uden helt at vide hvad. Alle blev mætte, mere eller mindre imponerede af kvaliteten af maden og serveringen.Mendoza er en travl by, men folk skynder sig meget langsomt, et helt igennem  ineffektivt og fattigt samfund. I hvertfald fattigt ud fra bilparken, som består af små biler, for en stor dels vedkommende var de nye i 70'erne, og mange ville ikke kunne synes i Danmark. En kontrast til Buenos Aires hvad både biler og by angår.

 

5park

5frokost

5bil

 7druer

7sofa

7pernillehelle

Dag 6

Billeder

 

Første dag med fuld bemanding. De første 4 dage i Buenos Aires var der opstået sygdom hos 3 af de kvindelige deltagere, men det skyldtes ikke mængden af drukket vin.Dagen startede kl. 9:30 med bus, i 26 grader, et chock at træde ud fra et køligt hotel. Spændingen og forventningerne var store, første rigtige dag på turen, det første besøg på en vingård lå 1,5 times kørsel mod syd til vinmekka.En lang køretur på dårlige veje, og til tider så små så det kneb voldsomt at få bussen igennem, såvel i bredden som højden. Vi kørte i en luxus dobbeltdækker. Helt galt gik det da der var omkørsel, det var nogle ordentlige grene vi ramte.Pludselig kunne vi se vinmarker og nogle imponerende vinslotte. Først passerede vi en port med vagt, og kom ind på nogle markveje. Efter lidt tid mødte vi en for lille port, men der var en cowboy på motorcykel, som eskorterede os gennem vinmarkerne til det fjernest beliggende vinpalads. Et slot som var bygget af pengestærke mænd, Flechas de Los Andes var en arkitektonisk perle som var tegnet af en af Rotshild familerne. Slottet var 1 ud af 7 i området som var startet op samtidig af forskellige vennepar, alle med store formuer bag.Vi fik en rundvisning og en grundig gennemgang af produktionsprocesserne. Alle druer blev håndplukket og håndsorteret.Endelig oprandt dagens første højdepunkt, vinsmagning med tilhørende frokost. Og hvilke lækre vine og lækker frokost skal man lede længe efter. Omgivelserne var perfekte, der var dækket op både ude og inde. Alle var dybt imponerede af Mogens's evner til at lave aftaler. Maden bestod af en lang, lang række små lokale retter med  3 af slottets fremragende vine. Vinene kan købes hos Lorentsens  Vinforsyning, maden må vi selv forsøge at genskabe ud fra hukommelse og billeder. Under desserten kom der par dråber regn, som så til gengæld gav nogle helt ,ekstraordinære lysforhold, så der kunne tages nogle superbilleder, og der blev taget rigtig mange af alle deltagerne, flere havde gang i mere end et kamera.Herefter gik turen videre til nabogården, en køretur på nogle km. Hvis vi havde gået var der mindre end 500 m. Det var jo ikke til at vide. Heldigvis viste den lokale cowboy igen vej.På Vingården Diamendes fik vi en kort rundvisning på et helt nyt og moderne vinslot, med fokus på arkitektur, der var tydeligvis stærke investorer bag. Vi smagte en hvid og en rød. Den hvide var ganske god, hvorimod den røde var for ung og taninholdig. De producerede i øvrigt den rose som vi drak som den første vin i Buenos Aires.Om aftenen var der spisning på egen hånd rundt omkring på forskellige restauranter, nogle bedre end andre. Vi valgte den hurtige løsning, vi gik over gaden til en ikke turist præget restaurant,hvor vi fik en fremragende middag med gode vine.Efter en oplevelsesrig dag, gik turen tilbage til hotellet og i seng.

Dag 7

 

Efter en god og lang nattesøvn tog vi kl. 10 med bussen 1,5 time mod syd. Det var en kølig morgen på kun 18 grader. Turen gik op gennem bjergene til Tupungato dalen, i 1300 meters højde. Her besøgte vi Andeluna vinslottet som var bygget i 2003, bl.a. med penge fra en af ejerne af Pepsi. Et superslot hvor vinen var fantastisk, vi smagte 2 hvide, og så deres toprødvin, hvis eksportpris var 150 kr. Prisen i Danmark må vi drømme os til. Mogens importerer den ikke. Efter en tur rundt i produktionshallerne og vinmarken, fik vi en frokost. Efter danske forhold en fremragende 3 retters menu. Rødvinen fåes ikke bedre, det var toppen af toppen, synd prisen var så høj.Herefter gik turen igen nordpå til næste besøg, hvor vi dog var noget forsinkede. Der var ro i bussen, med undtagelse af snorken og larmen fra rystelserne i bussen. Vejene er næsten lige så dårlige som i Indien, der var ikke mange biler på vejen. Tupungato ligger bare out of nowhere, men virkelig turen værd.Efter godt 1 time i bussen ankom vi til Alta Vista, et langt ældre slot, med rødder mere end 100 år tilbage i tiden. Den nuværende ejer er fransk og ejer også slotte i Frankrig og Ungarn. Slottet, i sin nuværende form er fra 1987.Vi fik en rundtur på slottet, som bar præg af sin høje alder. Her blev en stor del af vinen lagret på betonfade. De havde en imponerende gammel vinkælder med mange 225 liters franske træfade og et skatkammer med gamle vine.Vi smagte på nogle af deres vine og kørte tilbage til hotellet, vi ankom sammen med et bryllupsselskab. Vinsmagningerne var slut.Om aftenen besøgte vi en mindre heldig restaurant. De kunne ikke tale engelsk, serverede for halvdelen af vor 10 mands trup, mere end en time efter bestilling, resten måtte rykke for maden, som var både kold og dårlig, dog var et par stykker heldige at få god mad. Vinen var et kapitel for sig. Først fik vi en god flaske rosevin, men det var også den eneste de havde, den næste var med bobler, den ville vi ikke have. Så valgte vi en lækker hvidvin, men tjeneren ødelagde proppen, og det var den eneste de havde af den flaske. Så valgte vi en hel anden hvidvin, men ak, det var blevet til sherry. Den ville tjeneren ikke bytte, så vi måtte til chefen, og først da vi fortalte vi var vinproducenter byttede han. En helt igennem underholdende aften. Nå ja, regningen var heller ikke korrekt, der var hverken vand eller øl på, men det blev deres eget problem, vi betalte og gik. Meget billigt med så høj en underholdningsværdi. De andre i selskabet spiste andre steder i byen, og mange fik god mad og betjening, vi valgte blot den forkerte restaurant.Det var iøvrigt en søndag aften, hvor mange restauranter var lukket, de lokale var til fodboldkamp.Tilbage på hotellet sluttede vi dagen af med en baileykaffe

 

7abus

7abarrel

 7adruer

Chile

Dag 8

Billede

 .

Juan gav os lidt generel information på dagens bustur.Der er 15% inflation i Argentina. Det gør det svært at afsætte bl.a. vin til Europa, hvor priserne i øjeblikket er faldende.Chile er det fremmeste land i Sydamerika, de har gjort det rigtig godt de seneste 30 år. Chile er det rigeste land.I Argentina er mindstelønnen bestemt ved lov, 1500 pesos pr. md. De fleste tjener langt mere. Der er god efterspørgsel efter arbejdskraft. Der betales 22% i skat til bl.a pension og 11 % i sygeløn, er lønnen høj betales herudover 3% skat. Der er mange privathospitaler i Argentina, det offentlige er dårligt. 9 års skolegang er obligatorisk i Argentina og Chile, i Brasilien kun 6 år. Uruguay og Argentina er veluddannede, bedste i Sydamerika. Uddannelsesniveuaet i Brasilien er meget lavt.Der er stigende korruption i Argentina. De uddannede demonstrerer, de ved systemet er dårligt og vil gerne have det ændret. Der er megen kriminalitet i Argentina. 
Da vi forlod Mendoza var der skyfrit, hvilket bevirkede at vi havde frit udsyn til de sneklædte Andesbjerge. På vej mod Andesbjergene kørte vi gennem vinmarker og forbi et olieraffinaderi. Med de sneklædte bjerge i baggrunden var det et flot syn. Vi kørte forbi en opdæmmet sø som forsyner Mendoza med drikkevand, smeltevand fra bjergene.Vi kørte mange steder forbi små mindepladser i vejkanten, det er til minde om dræbte trafikofre. Ved mange af dem var der en del flasker. Juan fortalte at det var ofre til med snaps og lignende i, der er en stor overtro, specielt hos beboerne i bjergene.Så fik vi udleveret papirer som skulle udfyldes for at komme ed af Argentina og ind i Chile (med 4 gennemtryk).Vi kørte nu over Andesbjergene, hvor der er mange vulkaner og mere end 2000 jordskælv årligt. Acorcagua er det højeste bjerg på hele det amerikanske kontinent, knap 7000 meter højt. Da vi var højest oppe var vi i 3.800 meters højde, hvilket kan give højdesyge ved længere tids ophold, det er dog meget individuelt fra person til person. Før vi nåede til grænseposten gjorde vi holdt for at indtage vores frokost. Det skete ved Inkaernes bro, en smuk forstenet bro. Det var iøvrigt muligt at få alt hurtigt forstenet ved at nedsænke det i flodvandet. Frugt må ikke medtages over grænsen. Vi fik bananer, æbler og en sandwich, med medbragt busvin, og der var mulighed for at købe en lang række souvinier, lige fra lamauldstrøjer til kobbernips, klippestykker og forstenede kondisko og solbriller, blot for at nævne et lille udvalg.Mens vi spiste fik vi fornøjelsen af at en flok Gauchos kom ridende forbi med alle deres æselheste som bar på deres ejendele. Gauchoerne er fri folk de lever i det fri, og lejer deres pakdyr ud til dem som forsøger at bestige Aconcagua bjerget. Umiddelbart før vi holdt frokostpause køret vi gennem bjergbyen Uspalatta med 20.000 indbyggere. Kort efter frokosten holdt vi igen en kort pause for at tage billeder af Aconcagua, et imponerende sneklædt bjerg, og blev endnu smukkere af den krystalblå himmel.180 km efter starten, af let snoede bjergveje og gennem tunneller nåede vi grænseposten, en grænsepost vi aldrig glemmer. Det tog 4 timer at komme gennem bilkøer, personkøen for at komme ud af Argentina, personkøen for at komme ind i Chile og endelig køen for at få scannet kufferter og håndbagage, og et hav af stempler på formularer og i pas. Magen til sløvhed og omsonst arbejde findes næppe andre steder. Vel over grænsen kunne vi se frem til endnu 180 km, men denne gang på hårnålesvings af hidtil uset størrelse og stejlhed, uden autoværn. Der største af dem på 29 sving. Godt det gik nedad.På vej ned gjorde vi et nyt stop ved et skisportssted og en sø. Det var svært at forestille sig hvordan det ville være muligt at stå på ski på disse stejle bjergsider. Til sidst faldt der ro over bussens passagerer og vi nåede Santiago ved 20-tiden.Vi blev meget hurtigt og effektivt tjekket ind på hotellet, som var noget af et trin ned fra det 5-stjernede hotel i Mendoza, men det havde dog 4 stjerner, gammelt og forsøgt moderniseret med lidt maling og nogle påklistrede træklodser. Nogle værelser var dårligere end andre.Så skulle der hæves penge og findes lidt mad, på eller udenfor hotellet. En gruppe på vej til en pengeautomat blev frastjålet en halskæde, ved simpelthen af rykke den af halsen. En træls start på opholdet i Santiago.Ellers var byen bedre vedligeholdt end Buenos Aires, med masser af nyere og helt nye højhuse og en boulevard meget mindre end den i Buenos Aires.Maden på hotellet var fint, omend vi måtte i baren for at købe øl nummer 2, for tjeneren ville blive halshugget hvis han fortsatte med at servere for os efter 22:00, en lidt spøjs holdning, for det var samme køkken der leverede.Efter en lang dag med store oplevelser højt til tops faldt der ro over de forventningsfulde vinelskere.

Dag 9

 

Dagen startede med morgenmad af enu noget lavere standard end i Mendoza. Herefter gik turen rundt i Santiago, til bens. Vi var forbi regeringsbygningen, Tregeringskontorer og domkirken. Vi fik mange gode informationer af Juan.Bilparken i Santiago er af lige så god standard som i Danmark, dog mest små biler og store offroadere.Herefter gik turen til San Cristobal bjerget i en anden bydel. Vi tog en meget stejl togbane et par hundrede meter op til Jomfru Maria statuen, og et fantastisk udsyn over hele Santiago. Det var dog noget diset, formentlig lidt smog.Herefter kørte vi til endnu en anden bydel, med masser af restauranter, her indtog vi frokosten på er stor kæderestaurant, Gatsby. Det var tá selv, og der var nok at vælge imellem, lige fra suppe, okse, svin, kalkun, kylling, pølse (en underlig blød sort en) til salater af enhver art. Der var også et stort udvalg i kage og is. Spis hvad du kan var beskeden til os, og så blev der spist og drukket i rigelige mængder.Ovenpå dette måltid var det tid til slå mave i bussen de næste 1-2 timer, hvorefter vi ankom til Errazuriz, og hvilket syn. Et ennorm vingård, udbygget af flere gange, beliggende for foden af bjergene. Her fik vi en grundig gennemgang af vibgårdens historie, fik et kig i den gamle vinkælder og de nye produktionshaller, for så at slutte af med et brag af en smagning.Hele 5 vine var på programmet, 2 hvide og 3 røde, og de smagte himmelsk. Omgivelserne gjorde nok også sit til det. Vi sad i de gamle bygninger, på rad og række ved smalle borde med lange hvide duge og stole i hvidt svøb, der var virkelig gjort noget ud af det. Det var dog kun begyndelsen, for bagefter var der barbecue i gårdhaven, igen meget smukt dækket op. Vi startede med empanadas og pølsebrød, efterfulgt af masser af grillede oksebøffer og kylling med en lang række lækkert tilbehør.Nå, ja, vi fik også rigelige mængder af såvel hvidvin som rødvin. Hele aftenen sluttede af med dessert. En stor ananas kom ind pyntet med frugtspyd, hertil et glas med ferskendessert og en late harvest dessert vin.Et helt igennem idyllisk besøg som den 3. i rækken af store vin- og madoplevelser. Inden vi gik fik alle udleveret et stort vinglas med Errazuriz logo. Hvordan mon vi får dem med hjem.Opvasken var enorm efter os, for med vin- og vandglas brugte hver person 12 glas, 528 glas direkte til opvaskeren. Så absolut det mest imponerende besøg vi nogensinde har været på, og dagen sluttede ikke her.Festen sluttede ikke her, for på vej hjem i bussen blev de fine nye Errazuriz glas taget i brug, for vi havde taget forsyninger med. Og så den helt store overraskelse, ingen mulighed for en lur på den knap 2 timer lange hjemtur. Efter god mad og masser af vin slog deltagerne sig virkelig løs, der blev sunget både solo og korsang hele vejen hjem.Og, nej, her sluttede festen ikke, kun for ham der faldt udenfor bussen og måtte behandles med desinfiserende servietter. En lang række af de øvrige endte i baren, til en lille godnatdrink, og så på hovedet i seng.

Dag 10

 

Nætterne i Chile er kølige, 15-16 grader, mens dagtemperaturen ligger over 30 grader.Mogens fortalte om chilensk vinproduktion. Chile producerer vin i et område omkring Santiago, over en strækning på 1400 km.

Tidlig morgen tog vi bussen til dagens første smagning på Santa Carolina.En af de ældste og største vingårde i Chile. Noget helt andet end Errazuriz. Desværre blev store dele af bygningerne ødelagt af det meget kraftige jordskælv, 9,2 på richterskalaen, for 2 år siden. Heldigvis holdt de ældgamle vinkældre til rystelserne, men store dele af bygningerne er under genopbygning.Vi fik en rundtur på byggepladsen og i vinkælderen, bl.a. Så vi en over 100 år gammel palme, som var plantet da vingården blev grundlagt i slutning af 1800 tallet.Vi var til fin smagning med 2 hvide og 3 røde, ganske god vin, men de røde var lidt for taninholdige, det var 2010, og lige frigivet efter 1 års fadlagring og 1 år på flaske. 

 

Også her sad vi bænket ved fine hvide borde og stole.

Efter Santa Carolina gik turen videre, helt ud på landet. Undervejs underholdt Juan endnu engang med en Århushistorie om en liggende og en stående ko. Typisk Juan, for vi skulle spise på en landrestaurant med navnet Le Vache de Echa, Den liggende ko. Det var virkelig meget landlig, men godt. Til dessert fik vi ferskenvand med rå majskerner og 'tyrenxxxxx', nej det var syltet fersken. En helt speciel lokal dessert.På turen fra restauranten afholdt Mogens en lille konkurrence, hvor præmien var en liggende ko.

Så gik turen til Cusino Marcel, den ældste vingård i Chile, fra 1854, grundlagt af spanierne. Den gamle lagerhal fra 1870 står stadig, med mægtige træfade, de er dog ikke i brug, men fungerer som museum. En tur i de gamle vinkældre bød på et glas Gris, en afbleget rosevin,  som ikke var særlig god. I smagelokalerne fik vi 2 rødvine. De kunne dog ikke konkurrere med det andet vi har smagt. 

På Cusino Marcel fik vi også udleveret et vinglas, ved ankomsten, som vi så anvendte til smagningen. Smart, for så slap de for at vaske glas af.Dette var så enden på nogle vidunderlige besøg på Chilenske vingårde.Efter et kort hvil på hotellet gik turen ud i byen, der var dog ikke meget der kunne friste, deres forretninger var lidt gammeldags, så det blev ikke til det store forbrug. Tidligere på dagens bustur havde set hele gader med samme type forretninger, brillehandlere side om side i en hel gade, andre steder var det telefoner og elektronik, og sågar en hel gade med cykelhandlere, alle var små forretninger.Aftensmaden indtog vi på en lille cafe i nabolaget, andre bevægede sig til en anden bydel. Efter en masse oplevelser i Santiago gik vi til ro for sidste gang i Chileø

 

Dag 11

 

Afgang fra hotellet kl. 9:30 til lufthavnen, hvor vi fløj 12:30, 4 timer til Rio de Janeiro, hvor vi landede 17:30. Indtjekningen i lufthavnen var faktisk mere velorganiseret end i Kastrup, det mest effektivelandevej oplevet indtil nu. Og maden i flyet var også bedre end normalt og så var der både vin, øl, juice og whisky. En meget behagelig tur i Airbus 320 over Andesbjergene, pampassen og Det centrale Brasilien, for at lande i den fantastiske Rio de Janeiro, en af verdens flotteste byer, blandt Cape Town og Hongkong.

Vi spiste middag sammen om aftenen i Copacabana på en restaurant med en kæmpe buffet.Juan bor i Cobacabana når han ikke er på arbejde som rejseleder

Dag 12

Billeder

 

Kl. 7:00 gik vi til Copacabanastranden for at bade, en herlig kold morgendukkert.Gennem tunnel for at komme til byen. Der er mange tunneller i byen pga. de mange bakketoppeNaturparkKristusfigur 700 mGammelt kvarter med frokostSukkertoppen og solnedgangSteakhouse


Under opdatering

Dag 13

 

Juan gav os en masse informationer.Carnevallet er opdelt i divisioner.Winners parade starter lørdag kl. 21:00 og slutter 5:00, hver gruppe optræder 1,5 time, startende med oprykkeren fra 2. Division og derefter fra nr. 6 til nr. 1 i 1. Division.Carneval slutter onsdag kl. 12. Der er nationale helligdage under carnevallet. Lørdag efter carnevallet afholdes winners parade, det er det vi skal se. der er kun karneval i Sambadromen lørdag.De bedste optræder i Sambadromen. I 1984 blev husene nedlagt og der blev bygget permanente tribuner. Sambadromen er nyrenoveret og udbygget. Arkitekten er over 100 år og har været til carnevallet i år. Sambadromen har 100.000 pladser og er 700 meter lang, bruges kun til karneval. Det er årets højdepunkt. Det er dyrt at komme ind, 100% sikkerhed. Vi kommer til at sidde godt, ikke på turistpladserne. Der er kun få turister, vi skal sidde sammen med brasilianere.Brasilien er tropeland, kun med shorts og Tshirts, det er normal påklædning.Halvdelen af  befolkningen i Brasilien er negere.Brasilien producerer kun ganske lidt vin. Kun de gode restauranter har et lille vinkort. Brasilien er et ølland.Med metroen til byens centrum for at spise frokost på torvet.Herfra gik gåturen op til en Favela. Først gik vi gennem et gammelt kvarter hvor husene var meget forfaldne, det samme med bilerne, og befolkningen var sorte og fattige. Herefter begyndte vi at bestige et bjerg, første gennem et kvarter der havde været meget facionabelt og dyrt engang, med store gamle villaer, med udsigt over bugten. Men da arbejder begyndte at fælde regnskov længere oppe af bjerget, og bygge ulovlige huse, blev de fine villaer forladt og blev værdiløse. Nu bor der arbejdere i husene, og de er voldsomt i forfald.
Turens klimaks var turen til Rio Carnival - Winners Parade, lørdag aften.

Under opdatering

Rio Carnival

Winners Parade

Dag 14

 

Cobacabana Beach goodbye.Under opdatering

Dag 15

 

Midt under flyveturen fra Rio de Janeiro til Madrid oprandt turens sidste dag.Efter en kort forsinkelser tog vi den sidste flyvetur fra Madrid til København. Efter ankomsten til København kunne vi glæde os over en særdeles veloverstået tur, med en lang række oplevelser for livet. En oplevelse vi dog helst havde været foruden, var oplevelsen, at konstatere at vor kuffert ikke var med til København, den kuffert med alle indkøbene i. Vi håber på at den kommer frem en af de næste dage.

Kufferten blev leveret dag 19, med al indhold, så det var rart.

 

Udskriv

Vin og sygdom

Noget tyder på, at rødvin:

  • forbedrer kolesterolbalancen
  • kan forebygge visse kræftformer som tyktarms- og lungekræft, idet antioxidanter fra de blå druers skin kan stoppe kræftcellers vækst

Vin dagligt

1-2 glas vin om dagen nedsætter risikoen for en blodprop i hjertet, når man er fyldt 50, og heller et glas om dagen end syv om lørdagen