Udskriv

Fiskeruller med serranoskinke

Sendt til Fisk

Brugervurdering:  / 0
DårligBedst 

fiskeruller serano

4 personer

½ side fersk laks

½-1 side fersk hvid fisk

   - kuller, helleflynder el. lign.

2 røde peberfrugter

2 gule peberfrugter

1 bundt frisk dild

200 g serranoskinke i skiver

olivenolie

salt og peber

 

Udstyr:

Grøntsags- eller fiskebakke

Plasticpose

Evt. røgflis

 

En god ret til grillen. Der er god tid til hygge og et glas vin samtidig med maden tilberedes. En rigtig hyggeret, der kræver god tid.


Tilberedning

I køkkenet:

Peberfrugterne skylles, lægges på en smurt grøntsags- eller fiskebakke.

 

Tag skindet og benene fra laksefileten og skær den i et passende kvadratisk stykke. Det samme gøres med den hvide fisk. I en letsmurt grøntsags- eller fiskebakke lægges

6-10 skiver serranoskinke, så de lapper over hinanden. Læg laksen herpå og stil det på køl, mens du går ud til grillen.

 

Ved Grillen:

Gør grillen klar til høj, indirekte varme. Har du en kulgrill, skal kullene fordeles i hver sin side af kulristen, mens midten holdes fri.

Grill først peberfrugterne ved høj, indirekte varme i 20-25 minutter - indtil skindet bliver mørkt. Kom peberfrugterne i en plasticpose og luk den. Derved løsner skindet sig yderligere.

 

Når peberfrugterne er kolde nok, pilles skindet af, og kernen skæres fra.

 

Tilbage i køkkenet:

Krydr laksen med salt og peber. Skær peberfrugterne i skiver og læg de gule skiver på laksen. Godt med dildkviste ovenpå og derefter den røde peberfrugt. Afslut med at lægge den hvide fisk øverst, krydr med lidt salt og peber og fold serranoskinen rundt om “fyldet’.

 

Ud til grillen igen:

Grill fiskerullen i 20-25 minutter ved høj, indirekte varme. Du kan eventuelt tilføre lidt røgflis på kullene, så fisken opnår en let røgsmag.

Serveres eksempelvis med salat eller frisk pasta og spinat i flødehvidvinssauce.

 


Kilde: Skagenmagasinet sommeren 2012

Vin og sygdom

Noget tyder på, at rødvin:

  • forbedrer kolesterolbalancen
  • kan forebygge visse kræftformer som tyktarms- og lungekræft, idet antioxidanter fra de blå druers skin kan stoppe kræftcellers vækst

Vin dagligt

1-2 glas vin om dagen nedsætter risikoen for en blodprop i hjertet, når man er fyldt 50, og heller et glas om dagen end syv om lørdagen