Brød

Udskriv

Knækbrød med masser af kerner

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

nofoto

16-20 stk

1 dl havregryn

2 dl sesamfrø

1 dl solsikkekerner

3½ dl hvedemel

1 tsk bagepulver

2 tsk salt

2 dl vand

1 dl olie

 

Tilberedning

Tænd ovnen på 200 grader.

 

Bland de tørrede ingredienser i en skål og rør vand og olie i.

 

Fordel dejen på en bageplade med bagepapir.

Brug evt. en våd skraber til at brede den ud med.

Man kan også lægge et stykke bagepapir oven på dejen og bruge en kagerulle til      at rulle knækbrødene helt tynde.

 

Markér med en kniv, hvor store dine knækbrød skal være.

 

Drys eventuelt med sesam, birkes eller hvad du bedst kan lide.

 

Bag dine knækbrød i ca. 20 minutter, til de er lysebrune. Afkøl knækbrødene på en rist og opbevar dem i en kagedåse, til de skal spises.  

Kilde: SØ-feb2013

Udskriv

Krydret knækbrød uden mel

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

nofoto

16-20 stk

1 dl hørfrø malet til mel1 dl mandler malet til mel
1 dl græskarkerner
2 dl solsikkefrø
2 dl sesamfrø
1 dl chiafrø (evt. hørfrø)
3 spsk. FiberHUSK
2 tsk. salt
4 spsk. oregano
2 spsk. rosmarin
2 tsk. bagepulver
4 dl vand

Tilberedning


Alt røres sammen og rulles tyndt ud på to bageplader.
Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir, ridses i firkanter med kniv eller pizzaskærer og bages ved 160 grader i 65 minutter til knækbrødene er brune og sprøde.

Når knækbrødene er kølet af, kan de let knækkes og opbevares derefter i kagedåse i op til en uge.

 

Kilde: Q

Udskriv

Hjemmelavet knækbrød med speltmel

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 1

nofoto

16-20 stk

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkerkerner
1 dl græskarkerner
3,5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt
2 dl vand
1,25 dl olie


Tilberedning

Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.

Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen – ja, den skal være klistret!

Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.

Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir.

Gør det samme med den anden halvdel af dejen.

Skær dejen ud i firkanter (eller hvad du nu synes) med en pizzaskærer, og bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.

 

 

 


 

Kilde: iF

Udskriv

Morgenboller med müsli

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 1

Mysliboller

20 stk

50 g gær
½ l lunkent vand
2 tsk. groft salt
175 g italiensk durummel
200 g mysli med frugt og nødder
375 g hvedemel


Tilberedning

Rør gæren ud i vandet, og tilsæt salt.

 

Rør durummel og mysli i, og lad blandingen hvile 10 minutter.

Tilsæt hvedemel, til dejen slipper skålen.

 

Stil dejen til hævning ca. 30 minutter ved stuetemperatur.

 

Slå dejen ned, og del den i 20 lige store stykker.

Ælt stykkerne til boller, og stil dem til hævning 30 minutter.

 

Bag bollerne ved 200º i ca. 25 minutter.

 

Lad dem køle af på en rist.

 

 

Kilde:Isabelles

Udskriv

Speltrundstykker

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

Spelt rundstykker

Der bliver 20 rundstykker

Dag 1 (Fordej)
2 dl vand
4 g gær
350 g italiensk hvedemel

Dag 2:
30 g gær
3 dl vand
1 ½ tsk salt
2 tsk rørsukker
2 spsk olivenolie
100 g groft speltmel
100 g fuldkornsspeltmel
blå birkes til pynt.

Tilberedning

Dag 1: Rør vand, gær og hvedemel sammen i en skål, dæk med et fugtigt klæde og stil den våde dej i køleskabet til dagen efter.

Dag 2: Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og sukker. Rør fordejen og olivenolie i. Tilsæt speltmel og fuldkornshvedemel lidt af gangen og ælt det til en ensartet, glat dej. Lad dejen hvile tildækket i ca. 30 minutter. Tryk dejen ud som en 3 cm høj firkant, pensl med vand og drys med blå birkes. Skær derefter dejen i 4 stænger som du hver deler i 5, så du får 20 flotte rundstykker. Lad dem hæve til dobbelt størrelse på en bagepapirbeklædt bageplade ( det havde jeg ikke tålmodighed til, så de fik 20 min ca.)
Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Sæt bagepladen midt i ovnen og hæld lidt vand, ca. 1 dl, i bradepanden og skru ned til 200 grader. Bag derefter håndværkerne i 12-15 minutter.

De smager altså bare rigtig godt og mætter dejligt. Så skal du ikke have lavet fordejen klar, så du kan bage i morgen tidlig?

 

Kilde: 

Udskriv

Knækbrød uden mel

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

nofoto

1 bageplade

2 dl hørfrø
1½ dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 tsk salt
1½ dl koldt vand
1 æg


Tilberedning

Alle frø og kerner hældes i en skål. Ingen af dem skal males til mel, de skal bare bruges hele. Hæld salt og vand over og ægget, som lige er blevet pisket engang med en gaffel. Rør rundt og lad dejen passe sig selv i en times tid. Dejen virker utroligt våd, men vær ikke urolig. Hørfrøene skal nok suge væsken op, så dejen fæstner sig en smule.

Når timen er gået, hælder (ja, hælder) du dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Så klapper du dejen langsomt ud, så den bliver fladere og fladere og fylder mere og mere på pladen. Jeg plejer at bruge hænderne eller en dejskraber. Dejen skal fylde det meste af bagepladen. Når det er gjort, sætter du den i din ovn, som du har opvarmet til 125 grader, og her lader du dem stå i 2 timer. Når de to timer er gået, tager du dem ud, og du har nu en stor fast plade knækbrød, som du kan knække i den størrelse stykker, som du synes passer dig bedst.

Knækbrøddene holder sig sprøde i dagevis i en lufttæt beholder. Jeg plejer at fryse en del af dem, så jeg har nogle til at tage op, når trangen til knækbrød melder sig. De er faktisk sprøde direkte fra frost også. Optøet, selvfølgelig.

Så nemt er det! Det bliver da ikke meget bedre!

 


 

Kilde: Madbanditten

Udskriv

Kernebrød uden mel

Sendt til Store brød

Brugervurdering:  / 0

Kernebread umel

1 brød

100 g hørfrø
150 g græskarkerner
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
100 g grofthakkede mandler
50 g grofthakkede hasselnødder
150 g revet, lagret ost
5 æg
½ dl olie
2 tsk salt


Tilberedning

Kerner, frø og nødder blandes i skål med olie og salt. Æg piskes og blandes i kerneblandingen sammen med den revne ost. Hæld dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir og bag i ovnen i 70 min. ved 160 grader.

 

 


 

Kilde: iF

Udskriv

Stenalderbrød

Sendt til Store brød

Brugervurdering:  / 2

Stenalderbread

1 brød

100 g grønne græskarkerner
100 g hasselnøddekerner
100 g mandler
100 g valnøddekerner
100 g solsikkekerner
100 g hørfrø
100 g lyse sesamfrø
5 æg
1/2 dl god olivenolie
2 tsk salt
 
Superlet at bage og så smager det himmelsk, specielt med en skive ost.

Tilberedning

Tænd ovnen på 160 grader.
 
Bland alle ingredienserne og hæld massen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
 
Bag brødet i en time, afkøl - spis

 


 

Kilde:

Udskriv

Sunde boller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

Sundeboller redbede

12 stk

200 g gulerødder eller 100 g rødbeder
25 g gær
3 dl lunt vand
2 tsk salt
1 spsk sirup
100 g 5-kornsblanding eller lignende
300 g sigtet speltmel
Ca. 250 g hvedemel

Superlækre boller som er gode uanset om du vælger at bruge gulerødder eller rødbeder.

Tilberedning

Skræl og riv gulerødderne/rødbederne fint.

Rør gæren ud i lidt af vandet og hæld resten i sammen med salt, sirup, gulerødder/rødbeder og 5-kornsblanding.

Rør speltmel i.

Tilsæt hvedemel, til dejen er smidig og slipper bordet, uden at den er for tør.

Ælt den godt igennem og stil til hævning overdækket og lunt i ca. 1 time.

 

Ælt dejen igennem og form 12 boller.

Sæt dem på en bageplade og lad dem efterhæve i ca. 30 min.

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15 min.

Afkøl på en rist og opbevar dem i en plasticpose.

 

 

Kilde: S-2013-02

Udskriv

Speltboller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

Speltboller

Til 16 stykker

25 g gær

5 dl vand

2 spsk honning

1 spsk salt

700-800 g sigtet speltmel

1 spsk olivenolie

Flaget havsalt


De er lette at bage, og du kan bruge dem til det hele - morgen, middag og aften. Hvis de holder så længe.


Tilberedning

Rør gæren ud i det lune vand og lad blandingen stå 10-15 minutter, til den bobler let.

 

Rør derefter honning, salt og hovedparten af melet i dejvæsken.

 

Tilsæt yderligere mel og rør, til dejen er fast med klistret konsistens.

 

Lad dejen hæve lunt en lille times tid.

 

Rør dejen godt igennem og sæt den - ved hjælp af en ske - som boller på plader med bagepapir.

 

Lad bollerne efterhæve 10 minutter, pensl dem med olivenolie og drys med flaget havsalt, før de bages gyldne ved 200 grader varmluft i 12-15 minutter.

 


Kilde: AFD2005-45

Udskriv

Morgen-mysliboller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

Morgen mysliboller

12-16 stk

15 g gær
2 dl lun mælk
1 dl yoghurt naturel
1 tsk, salt
1 spsk. honning
200 g mysli
1/2 dl olie eller flydende margarine
Ca. 400 g hvedemel
1 sammenpisket æg eller mælk til pensling

Tilberedning

Rør gæren ud i mælken. Tilsæt yoghurt, salt, honning, mysli og olie, og rør det sammen.

 

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og ælt dejen, til den er blank og smidig.

Lad dejen hæve lunt i 2 timer.

 

Ælt dejen let igennem, del den i 12-16 lige store stykker, og form dem til boller.

 

Læg bollerne på en bageplade, dæk med et fugtigt viskestykke, og lad dem hæve koldt natten over, evt. i køleskabet.

 

Pensl med sammenpisket æg eller mælk, og bag bollerne ca. 15 minutter ved 225°.

 

Server bollerne med smør, ost og marmelade.


Kilde: Kulør maj 2012

Udskriv

Havregrynsboller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0
Havregrynsboller
 
Tilberedning

Bring havregryn og vand i kog, under omrøring, i en tykbundet gryde. Kom grøden i en skål og tilsæt olie, salt og det syrnede produkt. Rør gæren ud i grøden og tilsæt de 2 slags mel (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 min. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 16 stykker og form dem til boller. Læg dem på plader med bagepapir og tryk bollerne let flade (ca. 10 cm i diameter). Lad dem efterhæve tildækket i ca. 15 min. Pensl med vand og bag bollerne midt i ovnen.

Tip: I stedet for at bage boller, kan du lave et sandwichbrød af dejen. Læg dejen i en smurt rugbrødsform (ca. 3 liter) og lad dejen efterhæve tildækket i ca. ½ time. Dæk formen først med bagepapir og derefter med en bageplade. Bagepladen skal ligge på formen under bagningen. Bag brødet nederst i ovnen i ca. ½ time ved 200°. Tag brødet ud af formen og lad det køle af på en bagerist.

Til madpakken: Flæk en bolle og smør "underen" med tomatketchup og "overen" med pikant ost. Læg boller sammen om agurkeskiver, salatblade og stegt kyllingefilet. Lav evt. en lille pose af smørrebrødspapir, så kyllingeburgeren er nem at spise. Pak en lille boks ved siden af med lidt rejer og en citronbåd. Kom også ½ skive smurt rugbrød, en tomat og lidt frisk ananas i madpakken.

Flæk evt. bollerne inden frysning - tag dem ud og smør madpakken straks, mens bollerne stadig er frosne - så er de tøet op til frokosten og madpakken holdes kølig.

 
Boller til 8 - ca. 16 stk.
  • 40 g havregryn (ca. 1 dl)
  • 3 dl vand
  • 1 spsk rapskimolie
  • 1½ tsk groft salt
  • ¼ liter syrnet naturel 0,5%, fx A38®
  • 25 g gær
  • 250 g fuldkornsspeltmel (ca. 4¼ dl)
  • 400 g hvedemel (ca. 7 dl)

 

  • Pensling
  • vand
  • Bagetid: Ca. 10 min. ved 225°.

 

Kilde:Karolines Køkken
   
Udskriv

Grove 5-korns-boller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 3
°Grove_5-korns-boller
Tilberedning

Hæld det kogende vand over 5-korns-blandingen, og lad det trække i 1 time.
Før gæren ud i de 2 dl lunkent vand, og rør kærnemælken i.
Bland det med de udblødte korn. Kom salt og olie i.
Rør nu hvedemelet i lidt ad gangen, til en lidt fugtig dej.
Ælt/rør den godt igennem. Dæk skålen til med film, og lad dejen hæve i 1 time ved stuetemperatur.
Brug en ske og form dejen til store boller. Sæt dem på plader med bagepapir. Pensl med vand. og drys med lidt hvedemel. Lad bollerne hæve i ca. 20 min., tildækket med et viskestykke.
Bag dem midt i en 210° varm ovn i 12 min. Skru ned til 180° og bag videre i 10 min.
 
28 stk
 
350 g 5-korns-blanding
5 dl kogende vand
50 g gær
2 dl lunkent vand
5 dl kærnemælk
1 spsk salt
2½ spsk olivenolie
ca. 1300 g hvedemel

 

 

 




Kilde: F2007-10
   
Udskriv

Små krydrede kartoffelboller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0
Krydrede_kartoffelboller

Tilberedning

Kartoflerne skæres i mindre stykker og koges møre i usaltet vand ca. 20-30 minutter. Hæld vandet fra og damp dem tørre et øjeblik. Mos kartoflerne mens de stadig er varme. Afkøl mosen lidt og rør eller ælt hvidløg, purløg, salt, peber, muskat, merian, æg, mel og ost i.

 

Dejen skal være blød, men til at forme. Dejen formes til små boller med melede hænder, og vendes i eller drysses med solsikkekerner.

 

Læg bollerne på en oliesmurt plade eller bagepapir, og dryp med lidt olie.

 

Bag dem ved 200° i ca. 25-30 minutter. Hold øje med at de ikke bliver for mørke. Læg bollerne på en rist.

Bollerne kan spises lune eller kolde med pålæg eller serveres til suppe eller salat.

 
Ca. 40 stk afhængig af størrelsen

 

1 kg skrællede, melede kartofler

2 fed pressede hvidløg

1 bdt. hakket purløg

1 tsk. salt

1 knivsspids peber

1 knlvsspids stødt muskatnod

1 tsk. tørret merian

1 æg

ca. 100 g hvedemel

100 g revet mellemlagret gaudaost

ca. 120 g solsikkekemer

Kilde: FØ
   
Udskriv

Quinoabrød med pekannødder og tranebær

Sendt til Store brød

Brugervurdering:  / 0
Quinoabread pekannuts trane
Tilberedning

Rør gæren ud i vand og kærnemælk og tilsæt det øvrige lidt efter lidt, medn hold lidt mel tlbage.
Ælt dejen grundigt, den skal ikke være for tør.

Smørm 2 brødforme og læg dejeni
Dæk med husholdningsfilm og lad dejen høve i køleskabet i ca,. 12 timer.

Tag formene ud af køleskabet og lad dem stå på køkkenbordet i 1½-2 timer, til brøden er godt hævede.
Stil dem i en 200° varm ovn og bag dem i 1 time.

Brødene kan godt fryses, men de bliver lidt tunge a det. Skær dem i tynde skiver og server brødet til morgenmad, til ost eller rist det til eftermiddags- eller aftente.
 
2 brød

25 g gær
3 dl vand
3 dl kærnemælk
2 tsk salt
2 tsk honning
250 g quinoamel
100g letknuske pekannødder
50 g tørrede tranebær
100 g grov hvede
ca. 500 g sigtet speltmel
smør til formen

 
Skal hæve 12 timer



 

Kilde: SØ2008-37
   

 

Udskriv

Sandwichbrød i bradepande

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 1
Sandwichbread i bradepande
Tilberedning

Hæld vand og mælk i en grude, og lad det blive lunt, ikke mere end håndvarmt.

Hæld det i en røreskål og rør gæren ud.
Tilsæt olie, sukker, salt og fuldkornsmel og rør godt rundt.

Rør hvedemelet i lidt ad gangen. Dejen må gerne føles en smule klistret.

Læg bagepapir i en bradepande, skrab dejen ud midt på papiret og pres dejen ud så den fylder hele bagepladen, kom evt. vand på hænderne.

Skær dejen ud i 12 stykker, med en pizzaskærer.

Drys hver rude med kerner og frø.

Lad dejen hæve en times tid under et viskestykke.

Bag i 20 min. ved 200º  varmluft.
 
4 personer

2½ dl vand
2½ dl mælk
½ dl olie
50 g gær
1 spsk sukker
½ spsk salt
360 g fuldkornshvedemel
ca. 540 g hvedemel


Drys:
solsikkekerner
sesamfrø
birkes
græskarkerner
hørfrø



Lækre til madpakken, med fyld af salat og pålæg.

Kilde:
   

 

Udskriv

Burgerboller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0
burgerboller
 
 
12 stykker

1 dl kogt vand
2 dl mælk
25 g gær
4 spsk olie
½ spsk sukker
2 tsk salt
1 æg
100 g durum hvedemel
100 g groft speltmel
ca. 400 g hvedemel

2 spsk sesamfrø

 
Tilberedning

Kom vand og mælk i en skål. Kom gær, olie, sukker, salt og æg i mælken og pisk rundt.

Rør nu melet i lidt efter lidt, til du får en god og smidig dej, der ikke klistrer.

Dæk skålen med film eller viskestykke, og lad dejen hæve 45 minutter.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, pres lufen ud af dejen, og del dejen i 12 dele.
Form dejen til boller, og læg dem på to bradepander med bagepapir. Pres dem flade, og drys med hhv. sesam og durumhvedemel.
Lag boller efterhæve i 30 minutter.

Sæt ovnen på 185º varmluft og bag boller ca. 18 min.
 

Kilde: F2008-01
   

 

Udskriv

Valnøddebrød med græskarkerner

Sendt til Store brød

Brugervurdering:  / 0
Valnoddebrod med graskarker
 
 
1 brød

50 g grahamsspeltmel
50 g græskarkerner
50 g grofthakkede valnøddekerner
2½ dl kogende vand
25 g gær
1 spsk vand
1 tsk salt
½ tsk sukker
3 dl kærnemælk
1 spsk olie
50 g italiensk durumhvedemel
450-500 g hvedemel

 

Tilberedning
Bland grahamsmelet med græskarkerner og valnøddekerner i en skål.
Hæld kogende vand over, rør godt, og stil det til side.
Rør gæren ud med 1 spsk vand, og tilsæt salt, sukker, olie og kærnemælk.
Vend nøddeblandingen i, og tilsæt durumhvedemelet og derefter hvedemelet, lidt ad gangen.
Ælt godt igennem, til dejen slipper fingrene. 
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted, til den har fået dobbelt størrelse, ca. 45 min.
Ælt dejen godt igennem på et meldrysset bord, og tril den til en tyk pølse.
Smør en 1 liters form godt med olie, og læg dejen i.
Lad dejen efterhæve et lunt sted i 45 min..
Bag brødet på nederste rille i en forvarmet ovn ved 170o i ca. 35-40 min. 
Kilde: F2005-45
   

 

Udskriv

Langtidshævet speltflute

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 3
Langtidshaevet speltflute
Tilberedning

Rør gæen ud i koldt vand, tilsæt derefter salt og olie.

Bland spelt- og hvedemel med havregryn og rør det i dejen.

Hæver i køleskabet natten over.

Dagen efter:

Form 3 flytes, pensel med vand og bag i 40 minutter ved 200 grader.

Du kan evt. pensle med olivenolie og derefter drysse med havsalt.
 
3 flutes

30 g gær
6 dl koldt vand
1 spsk havsalt
3 spsk olie
500 g speltmel
100 g hvedemel
100g havregryn

 

Kilde: AFD2007-49
   

 

Udskriv

Græskarkerneboller - langtidshævede

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0

Graeskarkerneboller

   

12 boller 

5 g gær (gerne det økologiske fra Rapunzel, det gør virkelig en forskel i smagen)
½ liter vand
1 tsk akaciehonning
200 g grahamsmel/fuldkornshvedemel
200 g groft speltmel
200 g sigtet speltmel
2 tsk fintmortet havsalt
2 dl græskarkerner

Tid: 20 min. + 6 timers hævetid + 25 min til bagning

Opløs gæren i vandet og rør honningen ud i væsken.

Kom de tre slags mel i og tilsæt saltet med den sidste portion mel.

Tilsæt halvdelen af græskarkernene og ælt, til dejen er smidig - eller kør det i en røremaskin et par minutter.

Læg tætsluttende låg på skålen med dejen og stil den i køleskabet natten over eller min. 6 timer.

Bag bollerne ved 225° i 25 min.

   

Kilde: S2007-44

Udskriv

Olivenboller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 2
   

24 stk

50 g gær
6 dl lunken vand
400 g durummel
ca. 600 g hvedemel
1 dl Olivenolie
200 g sorte oliven
3 tsk salt

 

 

Rør gæren ud i det lunkne vand.

Hak oliven, fint eller groft efter behag.

Bland mel, olie og oliven og salt i.

Ælt dejen grundigt, og stil den til hævning under et fugtigt klæde i ca. 2 timer.

Form dejen til boller, og læg dem på en bageplade.

Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min.

Pensl dem med olie.

Bag bollerne i ovnen ved 200° varmluft i 20 min.

  

 

Udskriv

Store spinatboller

Sendt til Boller og flutes

Brugervurdering:  / 0
     

24 personer 

5 dl lunken vand
1½ dl Yoghurt - naturel
25 g Gær
1 spsk Honning
3 tsk Salt
1-2 tsk reven muskatnød
ca. 200 g frossen spinat
ca. 1 kg Pizzamel

Stil spinaten til optøning i en skål.

Rør vand og yoghurt sammen, og opløs gæren heri. Tilsæt honning, salt, muskat og den optøede spinat med den væde, der hænger ved.

Pisk nu melet i lidt ad gangen. Der skal så meget mel i, at dejen slipper kanterne på skålen, men den skal kunne røres med en ske (hvor meget mel, der skal i, afhænger af, hvor fugtig spinaten er). Drys et lag mel over dejen, dæk skålen med et viskestykke, og stil til hævning.

Dejen skal hæve til dobbelt størrelse ca. 1/2 time.

Rør den igennem med en store ske.

Tag store skefulde dej, og skrab dem ned på en plade med bagepapir. De skal ikke være velformede!

Lad dem hæve 1/2 time.

Sæt en skål vand i bunden af ovnen, og varm til 225°.

Bag bollerne nederst i ovnen i ca. 20-25 minutter.

Bank på dem, de skal lyde hule i bunden. Afkøl på rist.

 
   

Kilde: F2008-03

Prøv også

Vin og sygdom

Noget tyder på, at rødvin:

  • forbedrer kolesterolbalancen
  • kan forebygge visse kræftformer som tyktarms- og lungekræft, idet antioxidanter fra de blå druers skin kan stoppe kræftcellers vækst

Vin dagligt

1-2 glas vin om dagen nedsætter risikoen for en blodprop i hjertet, når man er fyldt 50, og heller et glas om dagen end syv om lørdagen