Udskriv

Indien

Sendt til Rejser

Brugervurdering:  / 0
DårligBedst 
Her kan I se nogle billeder, det er rå kopier af alt der er taget, så bær over med at nogle ser lidt underlige ud, men så er en sikkerhedskopi sikret.






Dag 1
Det var godt nok tidligt vi skulle op, kl. 02:00, og temperaturen i det fri var helt nede på -3 grader.
Turen til Billund og videre til Amstardam gik helt efter planen.
Sikke et udvalg af alle livets lyksaligheder, alt indenfor teknologi, tulipanløg, chokolade, vin, whiskey og masser af tidsskrifter, der er i lufthavnen i Amsterdam.
Ja sågar op til flere kolleger fra E-bank. Vi mødte både Marcus, Glenn, Peter og Per T. fra IT Teknik og Infrastruktur. Verden er ikke stor.
Vi gik ombord på flyet og var klar til afgang, så kom den dårlige melding, en PC var gået i stykker ombord. Og, ja, så sad vi der og ventede i en time inden vi kom afsted.
Flyturen gik fint, lige til vi skulle forlade flyet, så måtte vi igen vente 10 min, indtil der kom læger ombord, en passager var blevet meget dårlig.
Vel ude af flyet og gennem alle kontroller, H1N1, VISA og paskontrol og en ventetid på kufferterne på en halv time, møde vi en høj, meget hvid mand. Jo, Troels var kommet for at hente os.
Turen fik fint, selvom Troels ikke er nogen ørn i venstre side af vejen, men der var faktisk ingen trafik.
Vel ankommet hos Lone, blev der serveret en kold King Fischer øl, inden vi gik til ro.
Nå ja, alle huse var udsmykket med blinkende farvede lys. Det havde være Dewali i week-enden. En slags jul/nytår med masser af udsmykning og fyrværkeri. 
Dag 2
Efter en god nats søvn stod vi op til lækker morgenmad og en frisk Lone. Troels var taget på arbejde.
Anil kørte os til JB kontoret, hvor vi fik en snak med 'gutterne' og humøret var højt hos både dem og os.
Derefter gik turen til 7N's kontor, hvir vi fik en snak med Vivek og derefter fik vi en super frokost på et lokalt hotel. Dog var suppen en 'smule for hot', så hot at Vivek ikke kunne spise den. Resten af maden var ganske glimrende og tilpas krydret for os hvide.
Efter de officielle besøg var overstået gik turen til Indien største mall. Stadig var der kun ganske lidt trafik på vejen, så Helle, Birte og Aage var ved at tro at jeg havde snydt dem, når jeg havde fortalt om den forfærdelige og meget voldsomme trafik. Lone kunne dog berolige med at det skyldes at mange havde fri p.g.a. Dewali.
Og sikke et mall. Der var stå stort et udvalg at Helle og Birte gik så meget i 'koma' at de ikke købte noget som helst. Til gengæld benytte Lone sig af muligheden, nu når Troels ikke var med. Aage og Benny købte heller intet, men havde stor lyst til de store fladskærme, den størst på et par hundrede tommer, ja et par hundrede, fra gulv til loft.
På hjemturen var trafikken blevet vild og voldsom, og alle fik et indtryk af de manglende færdselsregler og grise, køer og æsler på vejen. Selvfølgelig var der også masser af overfyldte cykler, biler og andre underlige transportmidler.
Helle, Birte og Aage var blevet 'døbt', og havde efter et døgn oplevet Indien på godt og ondt.
En rigtig god dag, som også gav store oplevelser, med både kæmpe chokoladekop og en King Fischer på terrassen ved hjemkomsten, mens vi ventede på at Troels skulle komme hjem fra arbejde.
Om aftenen nød vi et super måltid, tilpas krydret til de hvide, som lille John havde tilberedt.
Aftenen gik herefter med lidt Dewali slik, kaffe, te og en Gul Gajol.
En oplevelsesrig dag, som kræver en god nats søvn.
Lige her før sengetid brager Dewali fyrværkeriet fortsat over byen.













  
Dag 3
 

Første dag på egen hånd i Indien. Nu kunne vi godt mærke på trafikken at det var blevet hverdag i Delhi, efter Dewali, trafikken heftig, ja nærmest vild kaotisk, og der var mennesker over alt. Vi kørte dog lidt udenom den tætteste trafik.

 

Første stop var Qutab Minar, en gammel ruin, hvor der dog fortsat stod et prægtigt tårn og knejsede mod himlen. Byggeriet af tårnet startede helt tilbage i 1202. Det har været hårdt arbejde, for der var mønstre i de fleste af stenene og masser kringelurer på alle søjler, en smuk og rolig park, som ikke lignede det heftige liv i nutidens Indien-

Aage prøvede for første gang, at hvide har en anden status i indien ved toiletbesøg, hvor et særskilt toilet blev låst op for ham. Efter danske forhold lignede det lort, men efter indiske var det flot. Da belønningen blev afleveret i form af 20 penge = 2 kr. blev toiletpasseren henrykt.

 

Næste stop var Hamayums Tomb, et gammelt mousolæum lidt a la Taj Mahal, efter sigende dog langt fra så velholdt og idyllisk. En god oplevelse som viste hvad de indiske muslimer kunne bygge langt tilbage i tiden. Her stiftede vi for første gang bekendtskab med det vand inderne bruger til at vande parker og plæner med, og det er ikke for sarte sjæle. Det er ren kloakvand, og der lugter værre end ….. Græsset groede dog fint og fuglene muntrede sig i det, men vi nød det absolut ikke.

 

Det var også her, vi første gang mødte det lille palmeegern, et sødt lille dyr, som er ret nærgående i sin søgen efter føde.

 

Herefter kørte vi gennem byen og oplevede igen den spændende trafik, hvor man aldrig når at kede sig i en kø, for der sker altid noget uforudset. Det værste var tiggerne når vi holdt for rødt lys, allerværst når det er helt unge mødre med nyfødte børn på armen, men det går bare ikke at give, så alle må gå uden gevinst.

 

Vi fik en lækker frokost i Lodi Garden, en restaurant i en kærlighedshave.

Efterfølgende gik vi en tur i parken, og mødte vi for alvor de små egern. Der er faktisk mange grønne åndehuller i Delhi.

 

Om aftenen var med Troels og Lone til dart på den Amerikanske Ambassade. Her var adgangskravene lige så strenge som i lufthavnen og desværre betød det, at vi ikke måtte tage billeder. En hyggelig aften hvor Troels virkelig var tændt, men desværre tabte hans hold Canadian Vikings, men Troels nød virkelig hans BEEF, da han endelige havde tid til at spise.

Dag 4

 

Og vi må erkende at det så absolut var ud i det uvisse. Nok havde vi oplevet meget elendighed og dårlige veje, men nu kom til den virkelige 'mandomsprøve', turen fra Gurgaon til Sultanpur Birdsanatory. Selv Benny var skræmt fra vid og sans.

Trafikregler findes virkelig ikke, der køres i højre og venstre side som det nu bedst passer, og forhindringer er der rigeligt af. Det er faktisk totalt umuligt at beskrive de skræmmende forhold. 'Horn Please' tager alle virkelig alvorligt, alle horn er i bund konstant. Det absolut mest nødvendig e i trafikken er held, horn og gode bremser, og lige en god undervogn.

Vejen vi kørte på i dag kan ikke betegnes som en vej, men nærmest som det der er værre end en pløjemark der er gravet op. Asfalt findes kun i små mængder, og ofte nogle meget voldsomme bum, men oftest var der hverken asfalt eller grus, men alene ler og jord der var gravet tilfældigt i. Mange steder var hullerne over en meter dybe. På meget af vejen var oplevelserne langt mere voldsom end turen fra Paris til Dakar. Underligt at bilerne kan holde til det. Nå ja, der var faktisk ikke ret mange rigtige biler, enten var gamle skrotkasser, lastbiler for det forrige århundrede, motorcykler, scotere, cykler, æselkærre en fodgængere.

Det mest positive var at vi ikke så en eneste ulykke, selvom det ofte var centimeter fra. Det bedste indtryk får I ved at tage et kig på videoklippene, men det er en rystende oplevelse, men det er svært at holde kameraet stille når hullerne konstant er over 20 cm, eller der ligger sten på vejen så store som en fodbold.

Kørsel er en ting, affald er noget andet. Renovationen bliver pænt lagt i vejsiden, på fortovet, eller lige der hvor det nu er passende. Når vejen så udvides dækkes affaldet med et lag asfalt eller ler. Det var absolut helt umenneskelige forhold at leve under alle de 40 km vi kørte.

En skræmmende tur som vi absolut ikke ønsker at gentage, vi har set nok nu.

 

Da vi endelig nåede Saltunpur Birdsanatory var vi rolige, og der var næsten ingen støj i parken, hverken af biler, horn eller hunde. Til gengæld så vi en lang række ukendte fugle i det store naturreservat, og vi gjorde et forsøg på at fange dem med det store zoomobjectiv. Grunden til at vi så fuglene skyldes alene at der kom en guide og viste os vej til alle herlighederne. En dejlig oplevelse med ro og masser af spændende fugle.

 

Men den forfærdelige transportoplevelse var ikke slut, nej den fortsatte i stor udstrækning hele vejen til Westin Sohna, elendige veje, vanvidskørsel og fattigdom og umenneskelige vilkår.
 

 











Dag 5
 
Shit happens - Benny og hans mave måtte holde sengen det meste af dagen, kun suppleret af masser af vand, cola og piller.
 
Så prøvede vi at have et helt hotel for os selv. Morgenmaden indtog vi (Helle, Aage og Birte) i restauranten, hvor vi blev vartet op af 5 tjenere og 1 kok. Normalt bliver morgenmaden serveret som en buffet, men da vi kun var 3 måtte vi bestille fra menukortet. Dette gav nogle udfordringer, da menuen Helle og Birte valgte indeholdt "silken tofu in miso broth". Det fik de stort set urørt tilbage, hvilket skabte en del morskab fra personalets side, selv kokken kom og fortalte, at han ikke kunne lide det - det kunne de godt have fortalt.
 
Efter morgenmaden gik vi til massage. Det var virkelig en nydelse for både sanserne og kroppen og det kan vi meget blive forfalden til. Bennys massagetid måtte udsættes til maven kunne klare at blive trykket. Resten af dagen blev brugt til afslapning ved poolen, hvor vi blev vidne til modelfotografering. Dog fandt vi aldrig ud af om det var tøjet, skoene, tasken eller pigen, men hun så godt ud.
 
Til aften fik vi lidt selskab i restauranten, hvor Helle og Birte indtog en lækker 2 retters menu, mens Benny og Aage fik speciel anbefalet skånekost af restaurantschefen, som også var den dyreste på menukortet.
 
Inden vi kunne gå til ro, var vi på frøjagt under Helles seng. En lille grå frø havde forvildet sig ind og nu blev den jagtet med en paraply og en lommelygte. Jagten endte resultatløs, så vi ved ikke, hvor frøen overnattede, men Helle skiftede seng.
Nu håber vi på, at den mandlige del af rejseholdet bliver friske til i morgen.
 
Dag 6
 
Yes, en god nats søvn havde hjulpet. Alle var friske til en god omgang morgenmad. Nu var vi ikke længere alene på hotellet, så der var en kæmpe buffet til morgen. Der blev både spist sundt i form af en masse frisk frugt, yoghurt og nødder, men maverne kunne også holde til lidt brød og kage.
 
Benny var endda så frisk, at der kunne bestilles en massagetid. Resten tog plads ved poolen for at nyde solen og poolen, inden turen gik tilbage til Lone og Troels.
 
Køreturen tilbage gik rimelig glat 35 kilometer på 60 minutter. Dog passerede vi både køer, aber, geder og æsler. De tager den plads, de har behov for, og så må biler, busser, lastvogne, motorcykler og cyklister deles om den resterende plads.
 
Vel tilbage blev vi modtaget af John og fik pakket ud, inden Lone og Troels kom hjem fra arbejde.
 
Pæn omklædt til aften blev vi kørt til The Imperial, et flot 5 stjernet hotel med fantastiske omgivelser. En verden langt fra det vi ser til daglig her i Indien. Vi fik en lækker middag med vin til.
Det var første gang på turen, hvor vi nød et glas vin ellers har vi drukket den indiske øl Kingfisher. Den er absolut også i orden. Vin, bortset fra indisk vin, er meget dyr.




 








Dag 7
 
Så kom lørdagen, hvor Lone og Troels havde fri og gerne ville være guider.
 
Vi startede dagen med en lækker morgenmad tilberedt af John, som varter os op og slet ikke accepterer hjælp af nogen art.
Nu var vi klar til de første udfordringer. Første stop var hos en gadesælger, der solgte træting bl.a. rammer , hvor der blevet handlet en del om prisen inden den endelige handel var en realitet. Næste stop var et stort marked. Her var der muligheden for at købe alt mellem himmel og jorden og ikke mindst handle om prisen. Vi var sikre på at vi ville være heldige, for det første der skete var at en due sked på Troels
Det var ikke alle handler, der blev til noget, men det blev dog til nogle (mange) poser med bl.a. bluser, kjoler, skjorter, bælter, poloshirts og shorts. Vi synes, at vi havde gjort nogle gode handler og til meget billigere priser. Men vi havde også medbragt nogle erfarne forhandlere i form af Lone og Troels
 
Ovenpå disse strabadser var der behov for lidt at spise. Frokosten blev indtaget på det meget flotte hotel Hyatt, hvor vi igen måtte igennem sikkerhedskontrol for at komme ind også bilen blev undersøgt for bomber.
 
Indtil nu har vi været beskyttet i bilen, når vi er blevet transporteret. Vi skulle nu ud i det fri. Troels havde lavet aftale med Dehlis svar på Otto Brandenburg, om at transportere os rundt i rickshaw i de smalle handelsgader. Her var der et fantastisk udvalg i perler, bånd, knapper, palietter og stoffer i alle regnbuens farver. Under vejs blev vi sat af, så vi kunne gå hen og opleve et krydderimarked. Det var en meget speciel oplevelse mest for lugtesansen. Det betød også, for alle, en voldsom hosten og tårer i øjnene, ja selv inderne hostede og prustede. Vel tilbage i rickshawene blev vi transporteret hen til en smal gyde, som vi skulle passere for at nå metroen, som vi skulle med det sidste sted tilbage til chauffør Anil- Han ville ikke tage ansvaret for bilen i de små gader. Metroen var også en oplevelse hvor pigerne skulle finde en pigekø og drengene en drengekø, da der nu var sikkerhedskontrol igen og visitering.
 
Vi var nu godt trætte og beskidte og trængte til et bad og en omklædning inden vi skulle videre.
 
Aftenen bød på Oktoberfest på den amerikanske ambassade. Dette foregik i det fri, dog inde bag murene, så vi tog lige endnu et sikkerhedstjek. Vel inde blev vi udstyret med et ½ l ølkrus, som kunne fyldes på anfordring. Der var stort tagselvbord med alt hvad hjertet kunne begære og en masse mennesker med forskellige nationaliteter og ikke mindst indere i lederhosen og tyrolerhat. Desværre var der stadig forbud mod fotografering, så her mangler lidt dokumentation.
 
Lige en sidste ting, Benny tabte 4 kg af Delhi Belli og 1k i Old Delhi, og så måtte vi lige have fat på både PBS og Mastercard, og ny pung skal købes. Det umulige var sket iflg. Benny
Dag 8
 
En dag hvor det var tilladt at sove længe ovenpå en oktoberfest med øl i rigelige mængde. Formiddagen blev brugt til at få kameraerne tømt, så de var klar til nye udfordringer og få skrevet dagbog for de foregående dage. Men i Indien går det ikke altid, som man forventer. Der er rigtig mange klumper i strømmen, så bedst som vi var kommet i gang gik strømmen. Det skete flere gange, så ting tager tid.
 
Morgenmaden var meget begrænset og for nogle af os slet ikke eksisterende. Vi skulle nemlig samle appetit til dagens udfordring - champagnebrunch. Kl. 12 kørte vi af sted med Troels ved rattet, inden da havde Troels været ude og køre på det gule lyn - hans motorcykel. Søndag er trafikken ikke slem, så Troels vil gerne selv køre.
 
Ved ankomsten til Crown Plaza skulle både bilen og os som altid her i Indien sikkerhedstjekkes, inden vi blev lukket ind til et madorgie - med alt hvad hjertet kan begære - fisk, hummer, sushi, koldt og varmt af flere forskellige nationaliteter, grillet kød efter eget ønske, frisk frugt, ost og en dessertbuffet med mindst 30 forskellige slags. Hertil blev der reserveret champagne ab libitum. Det var godt nok noget af en opgave og vi tog derfra med fyldte maver og sult var en by i Rusland.
 
Dagen sluttede for Lone, Helle og Birte med tur til frisør mv. Lone blev klippet. Helle og Birte fik manicure og pedicure og så endda af mænd - 2 stk til hver. Det var en nydelse og kan meget nemt blive svært vanedannende.










Dag 9

Den store indkøbsdag var oprundet. Vi begav os af sted med chauffør Anil. Første stop var en pengeautomat, det var jo meget ved at shoppe uden penge :-) dette gav dog en del udfordringer. Helle, Benny og Aage prøvede først lykken. Aage fik gevinst, men efter 4 forsøg måtte Helle give op. Pengeautomaten skrev nogle mærkelige fejlbeskeder. Så blev Birte hentet i bilen for at prøve lykken, efter 2 forsøg kom de samme mærkelige fejlbeskeder, et nyt kort kom frem og heldigvis var der gevinst.

 

Vi blev sat af ved et mega indkøbscenter, en af de største med forretninger i 4 etager. Det blev til lidt indkøb af skjorter, trøjer og bukser. Der blev kigget på kameraer, fjernsyn op til 2,5 meter i bredden og mange indiske ting. Nu begyndte tørsten at kalde, så vi endte på 4. etage i bryghuset Rockmans Beer Island, hvor vi kunne få slukket tørsten og stillet sulten.

 

Næste stop var et noget mindre indkøbscenter, hvor vi gjorde stop for at hente briller til Troels far, som vi skal have med til Danmark.

 

De næste stop var ved en indisk forretning med alt indenfor tøj, tilbehør til boligen både stof, møbler, sæbe og en outlet, der handlede med lædervare. Her fik Benny købt en ny pung og pigerne fik investeret i tasker.

Sidste på eftermiddagen slappede vi atter af og fik denne side helt up to date. Dog fik vi en rigtig 'inder' på vej op i elevatoren, strømmen gik 2 gange, det var godt der var en vagt med. 

Om aftenen var vi på en ægte indisk restaurant, Park Balluchi. Det var en super oplevelse, omend specielt Benny syntes det var lidt meget spicy, men Helle elskede det.

Og så var der 2 bryllupper på plænerne omkring restauranten, noget anderledes end i Danmark.

Ærgerligt vi kun har 1 dag tilbage. Lad os håbe på vi finder en ny ATM i morgen, for pungene er tomme, og kort tør vi ikke bruge der hvor vi skal hen.

Dag 10
  
Straks vi var stået op startede vi på en af turens mest trælse opgave, der skulle lige pakkes lidt, inden morgenmaden.
Da morgenmaden var vel indtaget, der var ikke behov for meget efter aftenens oplevelse, tog vi for sidste gang turen til Delhi.
Denne sidste dags første oplevelse var Red Fort. Et enormt bygningsværk, desværre ikke vedligeholdt, men ret forfaldent. Der var 2 museum med en del rekvisitter fra første verdenskrig lige fra beklædning til våben i alverdens slags. En stor turistattraktion med besøgende af mange forskellige nationaliteter og udflugtsmål for skoler. Vi var åbenbart også en turistattraktion, da der var nogle piger, der gerne ville fotograferes sammen med os. Da vi kom ud, var Anil der heldigvis til at redde os fra et stort opbud af sælgere af alskens souvenirs. Så skulle vi have bilen ud fra parkeringspladsen. Det tog lidt tid, for der skulle flyttes 6 biler, der var parkeret hulter til bulter.
 
Næste stop var India gate. Indiens svar på franske Triumfbuen. Et monument med navnene på dem, der blev dræbt under første verdenskrig. Også her blev vi overfaldet af tiggere og souvenirsælgere.
Herfra kørte vi til regeringsbygningerne, hvor kameraerne igen blev luftet, da bygningerne var fasinerende og der var en hel del aber også nogle frække af slagsen.
Anil ville vise os noget mere, kæmpe flagermuse - kroppen var på størrelse med en knyttet hånd -der havde indtaget nogle store træer. Herfra gik turen forbi den danske ambassade.
 
Sidste stop på turen var ved Dilli Haat Marked, hvor vi fik opfyldt vores købegen på sjaler. Dog havde vi købt for flere rupies end pungen indeholdt, så der var lige behov for endnu en tur omkring en pengeautomat. De kan åbenbart ikke lide danske kort, for helt problemfrit gik det heller ikke denne gang.
 
Trætte og svedige nåede vi igen hjem til Lone og Troels. Nu stod det på pakning af det sidste og ikke mindst at få vægten rigtigt fordelt i kufferterne.
 
John lavede en lækker afskedsmiddag til os, bl.a. med momos, super, vi nød middagen sammen med den sidste King Fischer, Lone og Troels. Herefter gav Troels os den sidste køretur i den indiske trafik, afleverede os i Indira Gandhi International Airport. Indtjekningen gik forbavsende let.  






 
Dag 11
Da klokken blev godt midnat boardede vi og var straks på vej mod Amsterdam. Natten gik forbavsende hurtig, god søvn, lidt mad og straks var vi i Amsterdam. Da det blev morgen i Amsterdam kom solen frem og alt var næsten som i Delhi, lige bortset fra varmen og menneskemylderet.
Efter 3 timers ventetid gik turen til Billund, og her var vi så for alvor tilbage ved den barske virkelighed, 8 graders varme, tæt skyet og rusk og regn. Velkommen i Danmark.

En stor og varm TAK til Lone og Troels for nogle forrygende dage, de vil blive husket til evig tid.

På trods af maveonde og tyveri, har vi haft en fantastisk ferie, med masser af oplevelser for livet.

 

 


 

 


 

 

 

Vin og sygdom

Noget tyder på, at rødvin:

  • forbedrer kolesterolbalancen
  • kan forebygge visse kræftformer som tyktarms- og lungekræft, idet antioxidanter fra de blå druers skin kan stoppe kræftcellers vækst

Vin dagligt

1-2 glas vin om dagen nedsætter risikoen for en blodprop i hjertet, når man er fyldt 50, og heller et glas om dagen end syv om lørdagen